DBO-Ordlyd

(1)   Royalties, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan, hvis denne person er den retmæssige ejer, kun beskattes i denne anden stat.

(2)   Udtrykket “royalties” betyder i denne artikel betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde herunder spillefilm, film- eller videobåndoptagelser til fjernsyn eller optagelser til radio, ethvert patent, varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode eller for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer.

(3)   Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse, såfremt royaltybeløbets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat, hvorfra royaltybeløbet hidrører, gennem et dér beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et dér beliggende fast sted, og den rettighed eller ejendom, som ligger til grund for de udbetalte royalties, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 14 finde anvendelse.

(4)   I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der betaler royalties, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at de betalte royalties, når hensyn tages til den anvendelse, rettighed eller oplysning, for hvilken de er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem skyldneren og den retmæssige ejer, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel ikke finde anvendelse på det overskydende beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

Kommentar

Art. 11 omhandler royalties, som betales fra Tyskland til en modtager i Danmark eller omvendt.

Oversigt
Stk. 1 Hovedregel
Stk. 2 Definition af royalties
Stk. 3 Forhold til art.7 (udenlandsk fast driftssted)
Stk. 4 Urimeligt høje royalties mellem forbundne personer
(Copyright: Dr. Klaus Först)

Stk. 1 Hovedregel
Beskatningsretten tilfalder den stat, hvor modtageren er hjemmehørende (art. 4) (bopælsstaten). Kildestaten har ingen beskatningsret. Såfremt kildestatens interne skatteregler indeholder en kildeskat, skal den refunderes.

De fleste andre indtægter er mere komplicerede at behandle, fordi kildestaten får en del af skatten. Dette medfør nemlig, at der opstår en dobbelt beskatning i såvel kildestaten som bopælstaten. Problemet behandles efter de særlige regler om udligningen af dobbeltbeskatningen (credit lempelse eller eksemptionslempelse, art. 24). Det har man slet ikke brug for ved royalties, idet kildestaten intet har med beskatningen at gøre!

Stk. 2 Definition af royalties
Royalties er gebyrer som indehaveren af en rettighed eller en viden modtager for
overladning af denne rettighed eller viden. Eksempler:

Vederlag for anvendelse af

  • en ophavsret (bøger, billeder, filmer)
  • en kommerciel ejendomsrettighed (patent, varemærke)
  • know-how

Det handler ikke om en royalty men om en købspris, hvis rettigheden eller viden endeligt overføres; en royalty er en (i mange tilfælde løbende) betaling for anvendelse af rettigheden eller viden uden at rettigheden eller viden selv flyttes. – Indtægter fra software beskattes i de fleste tilfælde efter art. 7 (fortjeneste ved erhvervsvirksomhed), idet der endeligt flyttes en brugsret.

Stk. 3 Forhold til art. 7 (udenlandsk driftssted)

Et dansk aktieselskab ejer et tysk patent. På grund af en licensaftale modtager aktieselskabet en løbende royalty fra en tysk virksomhed. Aktieselskabet har en tysk afdeling. Patentet er bogført som anlægsformue i den tyske afdeling; royaltybeløbet indtægtføres i afdelingen.

Stk. 3 bestemmer, at en sådan betaling behandles efter art. 7, dvs. beskatningsretten tilfalder den stat, hvor afdelingen er beliggende, in dette eksempel Tyskland.

Stk. 4 Urimeligt høje royalties mellem forbundne personer

En person som er hjemmehørende i Danmark, er hovedaktionær i et tysk GmbH. Han indrømmer selskabet en licens til at bruge et registreret varemærke. Et rimeligt årligt licensgebyr ville være EUR 30.000. Selskabet betaler dog EUR 45.000 pr. år. – I henhold til stk. 4 er det tyske skattevæsen berettiget til at behandle EUR 15.000 ikke som royalty men som et udbytte (art. 10). Fordelen for Tyskland er, at der skal betales 15% kildeskat (art. 10 stk. 2).

Stk. 4 gør det muligt for Danmark og Tyskland, at omkvalificere en del af royaltybeløbet. Dette delbeløb kan for eksempel behandles som udbytte (art. 10) eller som en gave (art. 25).