Kapitel VI

Art. 45: Anvendelse af overenskomsten i særlige sager

DBO-Ordlyd

(1)   Bopælsstaten skal undgå dobbeltbeskatning ved indrømmelse af credit i henhold til artikel 24 i stedet for indrømmelse af eksemption i henhold til samme artikel,

a. hvis indkomst eller formue i de kontraherende stater er placeret under forskellige bestemmelser i overenskomsten eller henført til forskellige personer (undtagen i henhold til artikel 9), og denne konflikt ikke kan løses ved en fremgangsmåde i overensstemmelse med kapitel V, og hvis den pågældende indkomst eller formue som resultat af denne forskel i placering eller henføring ville forblive ubeskattet eller kun genstand for nedsat beskatning, eller

b. hvis bopælsstaten efter behørig rådføring og under forbehold for begrænsningerne i dens interne lovgivning giver underretning til den anden stat ad diplomatisk vej om anden indkomst, hvorpå den har til hensigt at anvende bestemmelserne i dette stykke. Underretningen skal først have virkning fra den første dag i det kalenderår, som følger efter det år, i hvilket underretningen er givet, og når alle lovbestemte betingelser om virkningen af underretningen efter den interne lovgivning i den stat, som giver underretningen, er blevet opfyldt.

(2)   Denne overenskomst skal ikke kunne fortolkes således,

a. at en skatteyder, som drager ubehørig fordel at lovgivningen, kan omgå sine skattemæssige forpligtelser i en kontraherende stat;

b. Forbundsrepublikken Tyskland er forhindret i at påligne skatter på beløb, som skal medregnes i indkomsten for en person, der er hjemmehørende i Forbundsrepublikken Tyskland, i henhold til fjerde del af den tyske Aussensteuergesetz;

c. Danmark er forhindret i at påligne skatter i henhold til regler, som efter begrundelse og formål svarer til de ovenfor i litra b) nævnte regler.
Hvis de ovenfor nævnte bestemmelser resulterer i dobbeltbeskatning, skal de kompetente myndigheder rådføre sig med hinanden i henhold til artikel 43, stykke 3, om undgåelse af dobbeltbeskatning.

Kommentar

Stk. 1 omhandler skift fra exemption-metoden til kreditmetoden, dels for konkrete sager, dels for bestemte indkomsttyper.

Bestemmelsen har størst betydning for Tyskland, da Tyskland i vidt omfang giver exemption, når en person eller et selskab, der er hjemmehørende (art. 4) i Tyskland, modtager indkomst fra Danmark, jf. artikel Art. 24. Herefter undtager Tyskland dansk indkomst fra det tyske beskatningsgrundlag, dog med forbehold for at tage den danske indkomst i betragtning ved fastsættelsen af skattesatsen for den anden indkomst. Det tyske nedslag for dobbeltbeskatning er altså ikke begrænset til den danske skat af indkomsten fra Danmark.

Bestemmelsen er af mindre betydning for Danmark, jf. artikel Art. 24, der som hovedregel anvender kreditmetoden til undgåelse af dobbeltbeskatning for personer eller selskaber i Danmark med tysk indkomst. Dette medfører, at den tyske indkomst medregnes ved opgørelsen af den danske indkomstmodtagers skattepligtige indkomst. Den danske skat af den skattepligtige indkomst nedsættes med den del deraf, som forholdsvis falder på den tyske indkomst, dog højst med den skat, der er betalt i Tyskland af den tyske indkomst.

Efter litra a) skal et land anvende kreditmetoden til undgåelse af dobbeltbeskatning, selv om det efter artikel Art. 24 skulle anvende exemptionsmetoden, hvis de to lande klassificerer indkomst til forskellige personer eller henfører indkomst til forskellige personer og dette medfører, at den pågældende indkomst ikke bliver beskattet i hverken det ene eller det andet land eller kun bliver beskattet delvist.
[Ophavsret for denne side: Stefan Reinel]
Efter litra b) kan et land efter forudgående konsultation meddele det andet land, at det i fremtiden vil undgå dobbeltbeskatning for bestemte indkomster efter creditmetoden i stedet for exemptionmetoden.
Danmark har i 1999 valgt af indføre credtilempelse for visse vederlag (i reglen løn) efter artikel 15, stk. 1 og 3. Dobbeltbeskatningen i Danmark bliver lempet efter creditmethoden medmindre følgende betingelser er opfyldte:
a) den forsikrede falder ind under de tyske regler om social sikring efter EF forordning 1408/71 og
b) for den forsikrede betales de obligatoriske tyske bidrag til den sociale sikring der.

Eksempel:
Den lønmodtager bor i Danmark og udfører dagligt arbejde for en arbejdsgiver i Tyskland. I forbindelse med lønafregningen betaler den tyske arbejdsgiver sædvanlig socialforsikringsbidrag til Tyskland.
Vederlaget for dette arbejde kan ifølge Artikel 15, stk. 1 beskattes i Tyskland. Ifølge EF forordning 1408/71 falder lønmodtageren ind under de tyske regler om social sikring. Dermed er ovenstående forudsætninger opfyldte og Danmark lemper dobbeltbeskatningen stadig efter exemptionsmetoden i artikel 24, stk. 2, litra f.
Eksempel:
Samme lønmodtager som i ovenstående eksempel har også et weekend job i Danmark. Dermed har har et lønnet beskæftigelse i begge stater. Han falder ifølge artikel 14, stk. 2, litra b ind under bopælstatens regler (her Danmark). Lønmodtageren opfylder dermed ikke samtlige ovenstående betingelser, hvorfor Danmark lemper dobbeltbeskatningen efter creditmetoden.

Ifølge stk. 2 bestemmelse må overenskomsten ikke fortolkes sådan, at en skatteyder opnår utilbørlige fordele ved at indrette sig således, at han unddrager sig sine forpligtelser i begge lande. Ej heller er Tyskland forhindret i at gennemføre beskatningen i overensstemmelse med Außensteuergesetz eller efter tilsvarende regler i Danmark.