DBO-Ordlyd

(1)   Fast ejendom, som udgør en del af dødsboet efter. eller en del af en gave ydet af, en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som er beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

(2)   Et foretagendes rørlige formue, som udgør en del af dødsboet efter, eller en del af en gave ydet af, en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og

a. som udgør erhvervsformuen i et fast driftssted, der er beliggende i den anden kontraherende stat eller

b. som anvendes ved udøvelsen af frit erhverv eller anden virksomhed af selvstændig karakter, og som hører til et fast sted i den anden kontraherende stat,

kan beskattes i denne anden stat.

(3)   Al anden formue, som udgør en del af dødsboet efter, eller en del af en gave ydet af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan, uanset hvor den befinder sig, kun beskattes i denne stat, med mindre andet er bestemt i artikel 26.

Kommentar

Indledning til Kapitel III: Beskatning af dødsboer, arv og gave

Ægtefæller betaler i Danmark ingen boafgift. Nærstående (livsarvinger, forældre og en række andre nærstående) betaler boafgift med 15% af arvemassen. Øvrige skal betale afgift med 40%. I Tyskland er boafgiften afhængig af til hvilken skatteklasse den pågældende arving hører. Inden for de enkelte skatteklasser betales boafgift i efter progressionsprincipper.

Kapitel III indeholder reglerne om beskatning af dødsboer, arv og gave.

Kapitlet er opbygget således:

    • Artikel 25 beskriver, hvilket land der har retten til at opkræve afgift af et dødsbo, en arv eller en gave.

[Ophavsret for denne side: Stefan Reinel]

  • Artikel 26 angiver, hvorledes dobbeltbeskatning undgås.
  • Artikel 27 indeholder en undtagelse fra artikel 4 om det skattemæssige hjemsted.
  • Artikel 28 beskriver, hvorledes gæld fradrages.

Hovedreglen for gave og dødsboafgifter er, at afgiften opkræves i det land, hvor afdøde eller gavegiver havde sit hjemsted på tidspunktet for dødsfaldet eller gaven. Om pågældende havde sit hjemsted i Danmark eller Tyskland, afgøres af artikel 4. Artikel 27 indeholder dog nogen undtagelsesregler, hvis pågældende er flyttet inden for den seneste tid.

Ifølge artikel 25, stk. 1 og 2 skal der, hvis en arven eller gaven f.eks. består af fast ejendom, der befinder sig i et andet land end afdødes eller gavegivers hjemstedsland, betales afgift i det land, hvor den faste ejendom ligger. Såfremt en person med hjemsted i Danmark bortgiver sit hus i Tyskland, kan denne gave afgiftsbelægges i Tyskland

Afdødes eller gavegivers hjemstedsstat kan i første omgang opkræve afgift af hele boet eller gaven, det vil sige inklusive eventuel fast ejendom i det andet land. Artikel 26 beskriver, hvorledes dobbeltbeskatning undgås, når begge lande har ret til at opkræve afgift.

Kommentar til Artikel 25

(1) Fast ejendom, som udgør en del af dødsboet efter, eller en del af en gave ydet af, en person, der er hjemmehørende (art. 4) i en kontraherende stat, og som er beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

(2) Et foretagendes rørlige formue, som udgør en del af dødsboet efter, eller en del af en gave ydet af, en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og

  • a) som udgør erhvervsformuen i et fast driftssted, der er beliggende i den anden kontraherende stat, eller
  • b) som anvendes ved udøvelsen af frit erhverv eller anden virksomhed af selvstændig karakter, og som hører til et fast sted i den anden kontraherende stat,

kan beskattes i denne anden stat.

(3) Al anden formue, som udgør en del af dødsboet efter, eller en del af en gave ydet af, en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan, uanset hvor den befinder sig, kun beskattes i denne stat, med mindre andet er bestemt i artikel 26.

Bestemmelsen indeholder i stk. 3 hovedreglen for afgifter af dødsboer, arv og gave. Afgiften betales i den stat, hvor afdøde eller gavegiveren er hjemmehørende. Det er i denne forbindelse som udgangspunkt uden betydning, hvor formuen befinder sig.

Dette betyder, at en dansker, som arver en person, der har hjemsted i Tyskland, skal betale arveafgift efter de tyske regler.

Som undtagelse fra hovedreglen gælder imidlertid ifølge stk. 1, at fast ejendom kan beskattes i det land, hvor ejendommen er beliggende. Får en dansker et hus i Tyskland som gave, skal der betales gaveafgift heraf i Tyskland, uanset om gavegiveren var hjemmehørende i Danmark.

En gave eller arv bestående af driftsmidlerne i en virksomhed med fast driftssted i det éne land kan ifølge ligeledes stk. 2 beskattes i denne stat.

Hvis en dansker f.eks. arver maskinparken i en entreprenørvirksomhed, der ligger i Flensborg, kan denne arv beskattes i Tyskland, selv om også arveladeren er dansker med hjemsted i Danmark.