Kapitel II

Art. 10: Udbytte

DBO-Ordlyd

(1)   Udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjernmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

(2)   Sådant udbytte kan også beskattes i den kontraherende stat, hvori det udbyttebetalende selskab er hjemmehørende, i henhold til lovgivningen i denne stat, men den skat der pålignes må, såfremt modtageren er udbyttets retmæssige ejer, ikke overslige 15 pct. af bruttobeløbet af udbyttet. Dette stykke berører ikke adgangen til at beskatte selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.

(3)   Uanset stykke 2 må skatten ikke overstige 5 pct. af bruttobeløbet af udbyttet, hvis den retmæssige ejer af udbyttet er et seiskab, som direkte ejer mindst 10 pct. af kapitalen i det udbyttebetalende selskab. Dette stykke berører ikke en gunstigere behandling af udbyttet i henhold til direktiv 90/435/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater (EFT nr. L 225/6).

(4)   Udtrykket “udbytte” betyder i denne artikel indkomst af aktier, “jouissance” aktier eller “jouissance” rettigheder, mineaktier, stifteranparter eller andre rettigheder, der ikke er gældsfordringer og som giver ret til andel i fortjeneste, såvel som anden indkomst, der er undergivet samme skattemæssige behandling som indkomst af aktier i henhold til lovgivningen i den stat, i hvilken det udloddende selskab er hjemmehørende. Udtrykket “udbytte” omfatter ligeledes i Forbundsrepublikken Tyskland en stille deltagers indkomst fra hans deltagelse som sådan, indkomst fra et “partiarisches Darlehen”, “Gewinnobligationer” og lignende overskuds-afhængig afkast så vel som udlodninger fra certifikater i investeringsforeninger.

(5)   Uanset stykke 2 og 3 kan indkomst, som oppebæres fra rettigheder eller fordringer, der deltager i overskud (herunder i Forbundsrepublikken Tyskland en stille deltagers indkomst fra hans deltagelse som sådan eller fra et “partiarisches Darlehen” eller “Gewinnobligationer”), beskattes i den kontraherende stat, hvorfra den hidrører, i henhold til lovgivningen i denne stat, hvis den er fradragsberettiget ved fastsættelsen af skyldnerens overskud. Den skat som pålignes må dog ikke overstige 25 pct. af bruttobeløbet af denne indkomst.

(6)   Bestemmelserne i stykke 1, 2 og 5 skal ikke finde anvendelse, såfremt udbyttets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat, i hvilken det udbyttebetalende selskab er hjemmehørende, gennem et dér beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et dér beliggende fast sted, og den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udlodningen af udbyttet, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 14 finde anvendelse.

(7)   I tilfælde, hvor et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden kontraherende stat, må denne anden stat ikke påligne nogen skat på udbytte, som udbetales af selskabet, undtagen i det omfang udbyttet udbetales til en person, der er hjemmehørende i denne anden stat, eller i det omfang den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udlodningen af udbyttet, har direkte forbindelse med et fast driftssted eller et fast sted, der er beliggende i denne anden stat, eller undergive selskabets ikke-udloddede fortjeneste nogen skat på ikke-udloddet fortjeneste, selv om det udbetalte udbytte eller den ikke-udloddede fortjeneste helt eller delvis består af fortjeneste eller indkomst hidrørende fra denne anden stat.

Kommentar

Art. 10 omhandler udbytte som et dansk selskab betaler til en tysk aktionær, eller et tysk selskab til en dansk aktionær. Beskatningsretten deles mellem de to stater. Bestemmelsen er omfangsrig, fordi den vedrører forskellige grupper af aktionærer: Udbytte til et moderselskab indenfor en koncern (mindst hhv. 10% eller 25% af aktier), til et selskab som kun ejer mindre end 10% af aktiekapitalen, eller til en privat aktionær.

Derimod omhandler art. 10 ikke overskuddet, som selskabet har optjent inden udlodningen. Dette overskud belastes hhv. i Tyksland med Körperschaftsteuer eller i Danmark med selskabsskat. Disse skatte er endelige og bliver ikke modregnet eller lempet i den anden stat.

Oversigt
Stk. 1 Hovedregel: Beskatning i bopælslandet
Stk. 2 15% Kildeskat
Stk. 3 Ingen kildeskat for visse moderselskaber [Ophavsret for denne side: Dr. Klaus Först, DANTAX]
Stk. 4 Definition udbytte
Stk. 5 Tysk stille Gesellschaft
Stk. 6 Forhold til art. 7 (udenlandsk driftssted)
Stk. 7 Regler for skattelovgivning

Begreberne person og selskab defineres i art. 3 stk. 1 lit. d + e.

Stk. 1 Hovedregel
Hovedreglen er nem at forstå: Hvis en i Danmark hjemmehørende (art. 4) aktionær modtager udbytte fra et tysk selskab, har Danmark beskatningsretten. Omvendt beskatter Tyskland et udbytte, som en i Tyskland hjemmehørende aktionær modtager fra et dansk selskab.

Stk. 2: 15% Kildeskat
Som nævnt ovenfor deler art. 10 beskatningsretten mellem begge stater. Stk. 1 stipulerer, at bopælsstaten har beskatningsretten. Men stk. 2 giver kildestaten ret til at belaste udbyttet med en kildeskat på maks. 15%.

Begge stater har en sådan kildeskat. Den danske udbytteskat er for tiden (2002/2003) på 28%. Den skal også betales af en tysk aktionær. I henhold til stk. 2 erstatter Danmark dog 13%.

Den tyske Kapitalertragsteuer er for tiden på 25%. Den skal også betales ved udbytte til en i Danmark hjemmehørende aktionær. Han får dog 10% erstattet fra Bundesamt für Finanzen i Bonn.

Dette gælder dog kun for private aktionærer og for selskaber, som ejer mindre end 10% af aktiekapitalen (se nedenstående stk. 3 og art. 24 stk. 1 lit. a s. 3).

Eksempel A: En privat investor fra Danmark ejer Volkswagen-aktier. I 2003 modtager han et udbytte stort EUR 1.000. Tyskland trækker kildeskat på EUR 250. Han må ansøge i Tyskland om erstatning af EUR 100. Dermed forbliver en belastning med tysk kildeskat på EUR 150. – Beskatningsretten ligger i Danmark. Udbyttet anses for aktieindkomst og skal beskattes efter de almindelige danske regler. Danmark modregner dog den i Tyskland betalte kildeskat på EUR 150 (art. 24 stk. 2 lit a aa).

Eksempel B: En privat investor fra Tyskland ejer Carlsberg-aktier. I 2003 modtager han et udbytte stort EUR 1.000. Danmark trækker kildeskat på EUR 280. Han må ansøge om erstatning af EUR 130. Dermed forbliver en belastning med dansk kildeskat på EUR 150. – Beskatningsretten ligger i Tyskland. Udbyttet anses for “Einkunft aus Kapitalvermögen” og beskattes efter de almindelige tyske regler. Tyskland modregner dog den i Danmark betalte betalte kildeskat på EUR 150 (art. 24 stk. 1 lit. b aa).

Stk. 3 Ingen kildeskat for visse moderselskaber
Der findes to særregler for moderselskaber, som ejer hhv. mindst 10% eller 25% af aktiekapitalen.

Stk. 3 s. 1: Et moderselskab, som ejer mindst 10% af aktiekapitalen, må belastes med maks. 5% kildeskat.

Stk. 3 s. 2: Et moderselskab, som ejer mindst 25% af aktiekapitalen, må overhovedet ikke belastes med kildeskat. Dette beror på det Europæiske Moder-Datterselskabsdirektiv.

Eksempel: Et dansk A/S opretter et tysk GmbH som 100%-datterselskab. GmbH’et har i et bestemt år et overskud stort EUR 100.000. Dette overskud belastes med de almindelige tyske skatter (selskabsskat, solidaritetstillæg, erhvervsskat, i alt ca. EUR 38.000). Et udbytte til det danske moderselskab bliver ikke belastet med en yderligere kildeskat i Tyskland. Samtidigt er dette udbytte skattefrit i Danmark (art. 24 stk. 2 lit. c).

Formålet med dette er, at fremme investeringer i udenlandske datterselskaber. Hvis man stifter et sådant selskab, bliver dets overskud beskattet lige som alle andre selskaber i det pågældende land. Hverken i Danmark eller i Tyskland kommer en ekstra skat oveni.

Stk. 4 Definition udbytte
Der findes forskellige andre former for kapitalafkast, som ligestilles med udbytte fra aktier. I denne her kommentar ser vi dog bort fra at drøfte de enkelte former. Delvist handler det om eksotiske investeringsformer, delvist kræver de en dybtgående betragtning af den civilretslige baggrund.

Generelt skal man være forsigtig med at bruge investeringsformer, som ikke er kendt i begge lande. Det er for eksempel muligt for en dansker, at investere i Tyskland i et “GmbH & Still” eller en “partiarisches Darlehen”. I den interne nationale ligning anvender de danske skattemyndigheder dog udelukkende dansk ret (og de tyske udelukkende tysk ret). Derfor kan man ikke være sikker, at en udenlandsk investeringsform behandles lige i begge lande. Resultatet kan være skattemæssig usikkerhed og høje rådgivningsomkostninger. God rådgivning i internationale skattesager forudsætter, at de juridiske konstruktioner bliver forståelige på begge sider af grænsen.

Stk. 5 Tysk stille Gesellschaft m.v.
Der findes investeringsformer, hvor kapitalafkastet er en driftsudgift for debitoren, uden at dette kapitalafkast anses for renter i henhold til art. 11:
En investor bliver interessent i en tysk personligt ejet virksomhed, uden at dette bliver synligt i Handelsregistret (Stille Gesellschaft). Han indbetaler et indskud stort EUR 100.000. Til gengæld modtager han 20% af det årlige overskud. – Dette beløb kan virksomhedens indehaver trække fra sin skattepligtig indkomst.

Stk. 5 siger, at kildeskatten er på 25% (= undtagelse i forhold til reglerne i stk. 2 og 3). Dermed udlignes, at kildestaten modtager mindre skat fra debitoren.

Stk. 6 Forhold til art. 7 (udenlandsk driftssted)

Et dansk aktieselskab ejer 50% aktier i et tysk GmbH. Samtidigt har aktieselskabet en tysk afdeling. GmbH-anparterne er bogført som anlægsformue af den tyske afdeling; udbytte fra GmbH’et indtægtføres i afdelingen.

Stk. 6 bestemmer, at et sådant udbytte behandles efter art. 7, dvs. beskatningsretten tilfalder den stat, hvor afdelingen er beliggende.

Stk. 7 Regler for skattelovgivning
Stk. 7 er ikke af betydning for den daglige praksis, men indeholder nogler regler, som den tyske og den danske skattelovgivning skal overholde. Bestemmelsen svarer ordret OECD-Modeloverenskomsten art. 10 stk. 5 ; denne artikel blev overtaget i de fleste dobbeltbeskatningsoverenskomster.