(1) Indkomst som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer af fast ejendom (herunder indkomst af land- og skovbrug), der er beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
(2) Bestemmelserne i stykke 1 skal finde anvendelse på indkomst, der hidrører fra direkte brug, udlejning eller bortforpagtning så vel som fra enhver anden form for benyttelse af fast ejendom.
(3) Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal også finde anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhører et foretagende, og på indkomst af fast ejendom, der anvendes ved udøvelsen af frit erhverv.
Art. 6 er den første af de bestemmelser som fordeler beskatningsretten mellem de to stater. Art. 6 er særdeles nem at forstå.
Stk. 1: Hovedregel
Det centrale indehold af art. 6 er: Beskatningsretten tilkommer den stat hvori ejendommen er beliggende.
Eksempel: En investor bor i Danmark. Han besidder anparter i et 10-mands-selskab som ejer et supermarked i Tyskland. Beskatningsretten vedr. de løbende lejeindtægter tilkommer Tyskland. I henhold til art.24 stk.2 anvender Danmark creditlempelsen: Den i Tyskland betalte skat modregnes i den danske skat.
Dermed står bestemmelsen i direkt modsætning til f. eks. art. 11, som giver beskatningsretten for renter til den stat, hvor kreditoren er hjemmehørende (art. 4) (bopælsstaten). (Copyright: Dr. Klaus Först)
Fast ejendom defineres i art. ‘3 stk. 1 lit. f. I overenskomsten har begrebet en meget omfattende betydning. Udover grunden med bygningen selv omfattes f.eks. grundens tilbehør, brugsrettigheder (tysk Nießbrauch!) eller indkomst i samhæng med udnyttelse af mineralforekomster. Desuden bestemmes beskatningsretten af land- og skovbrug efter den her bestemmelse, ikke efter art. 7 (fortjeneste ved erhvervsvirksomhed).
Stk. 2: Direkte og indirekte indtægter
Der er uden betydning, om det er ejeren selv eller en anden person, som har en indkomst i samhæng med fast ejendom. Art. 6 omfatter bl. a.
– en grusgravvirksomhed på fremmed grund
– en udlejer, som ikke er ejer
– en forpagter.
Stk. 3: Relation til øvrige bestemmelser
Stk. 3 er en konkurrenceregel: Art. 6 har prioritet overfor art. 7 (fortjeneste ved erhvervsvirksomhed) eller art. 14 (frit erhverv).
Eksempel: En dansk produktionsvirksomhed har en afdeling i Tyskland med lager, kontor og værksted. Afdelingen bliver lukket, bygningen bliver udlejet til en anden virksomhed. Dermed har den danske virksomhed ingen skattemæssig driftssted (ar’t.5) i Tyskland mere. I fremtiden bliver hele overskuddet beskattet i Danmark. Alligevel bliver udlejningsindtægten beskattet i Tyskland idet art. 6 stk. 3 bestemmer, at det handler om indkomst af fast ejendom, ikke en del af virksomhedens fortjeneste ved erhvervsvirksomhed i henhold til art. 7.
