Kapitel II

Art. 23: Udvinding af kulbrinter

DBO-Ordlyd

(1)   Uanset bestemmelserne i artiklerne 5 og 14 skal en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat og udøver virksomhed i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af kulbrinter i den anden kontraherende stat, med hensyn til denne virksomhed anses for at udøve virksomhed i denne anden kontraherende stat gennem et dér beliggende fast driftssted eller fast sted.

(2)   Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse i tilfælde, hvor virksomheden er udøvet i en periode eller perioder, der sammenlagt ikke overstiger 30 dage i en 12 måneders periode. Ved anvendelsen at dette stykke skal imidlertid virksomhed, udøvet af et foretagende, der er forbundet med et andet foretagende som omhandlet i artikel 9, anses som udøvet af det foretagende, til hvilket det er forbundet, hvis den pågældende virksomhed er væsentlig den samme som den, der udøves af det sidstnævnte foretagende.

(3)   Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2, skal boreplatformvirksomhed udøvet uden for kysten kun udgøre et fast driftssted, hvis virksomheden er udøvet i en periode eller perioder, der sammenlagt overstiger 365 dage inden for en 18 måneders periode. Ved anvendelsen af dette stykke skal imidlertid virksomhed, udøvet af et foretagende, der er forbundet med et andet foretagende som omhandlet i artikel 9, anses som udøvet af det foretagende, til hvilket det er forbundet, hvis den pågældende virksomhed er væsentlig den samme som den, der udøves af det sidstnævnte foretagende.

(4)   Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2, kan fortjeneste, der oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, ved transport med skib eller luftfartøj af forsyninger eller mandskab til et sted, hvor der i den anden kontraherende stat drives virksomhed uden for kysten i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af kulbrinter, eller ved drift af bugserbåde og lignende fartøjer i forbindelse med sådan virksomhed, kun beskattes i den kontraherende stat, i hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

(5)   Gage, løn og andre lignende vederlag, som en fysisk person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer for personligt arbejde i tjenesteforhold, som udføres om bord på et skib eller luftfartøj, som omhandlet i stykke 4, skal beskattes i overensstemmelse med artikel 15, stykke 3.

(6)   Uanset bestemmelserne i artikel 13, skal kapitalgevinst på boreplatforme anvendt i forbindelse med den i stykke 3 nævnte virksomhed, som anses for oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, når boreplatformvirksomheden ophører med at være skattepligtig i den anden kontraherende stat, være fritaget for beskatning i denne anden stat. Ved anvendelen af dette stykke betyder udtrykket “kapitalgevinst” det beløb, hvormed markedsværdien på tidspunktet for overførslen overstiger restværdien på dette tidspunkt forhøjet med enhver foretagen nedskrivning.

Kommentar

Art. 23 omhandler indtægter i samhæng med udvinding af olie- og gasforekomster.


Oversigt

Stk. 1: Eksploration og udvinding i den anden stat
Stk. 2: Mindstefrist på 30 dage
Stk. 3: Mindstefrist på 365 dage for boreplatforme
Stk. 4: Skibs- og flytransporter
Stk. 5: Skibs- og flytransporter: Personale om bord (© Dr. Klaus Först)
Stk. 6: Boreplatform, gevinst ved ophør af skattepligten

Art. 23 omhandler ikke lønninger og gager som optjenes ved udvinding af kulbrinter, hverken på land eller offshore. Der skal anvendes de almindelige regler (art. 15).

Stk. 1: Eksploration og udvinding i den anden stat
Art. 23 stk. 1 udvider kildestatens beskatningsret. Iht. de almindelige regler (art. 7) er det en forudsætning for kildestatens beskatningsret, at der er et fast driftssted (definition: art. 5). Dette forudsætter bl.a. et forretningssted, f.eks. et kontor eller et værksted.

Hvis der er tale om eksploration eller udvinding af kulbrinter, er dette ikke nødvendigt. Kildestaten har beskatningsretten, hvis aktiviteten udføres der. Dette omfatter aktiviteter såvel på landet som offshore.

Stk. 2: Mindstefrist på 30 dage
Meget kortfristede aktiviteter medfører dog ikke, at kildestaten har beskatningsretten. Stk. 2 indskrænker stk. 1, idet der fastsættes en mindstefrist på 30 dage i 12 måneder. Kun hvis denne frist overskrides, må kildestaten beskatte en aktivitet, som bliver udført på dens territorium.

Eksempel: En tysk rådgivende ingeniør arbejder to måneder i Esbjerg i samhæng med eksploration af en olieforkomst. Han har ingen fast driftssted i Danmark. – Overskuddet af denne aktivitet beskattes i Danmark. Tyskland beskatter også denne indkomst og giver credit for den i Danmark betalte skat (art. 24 stk. 1 lit. b).

Desuden indeholder stk. 2 en bestemmelse, som skal forhindre misbrug: Lignende aktiviteter af forbundene virksomheder regnes sammen.

Stk. 3: Mindstefrist på 365 dage for boreplatforme
Lige som stk. 2 indskrænker denne bestemmelse stk. 1, men kun for offshore-boreplatformer. I de fleste tilfælde vil en boreplatform være et fast driftssted iht. art. 5. Men hvis dette ikke er tilfældet (f. eks. korte prøveboringer i forskellige offshoreområder), foreligger der et skattemæssigt fast driftssted, hvis aktiviteten udøves i 365 dage i en periode på 18 måneder.

Stk. 3 indeholder den samme misbrugsklausul som stk. 2.

Stk. 4: Skibs- og flytransporter
Stk. 4 omhandler transport med skib eller luftfarttøj til offshore-boreplatformer. I overensstemmelse med art. 8 (skibs- og luftfart) har den stat, hvor virksomhedens virkelig ledelse har sit sæde, beskatningsretten. Det samme gælder for drift af bugserbåde.

Stk. 5: Skibs- og flytransporter: Personale om bord
Denne bestemmelse henviser til art. 15 stk. 3. Det betyder, at der gælder de almindelige regler for personale ved skibs- og luftfart: Beskatningsretten tilfalder den stat, hvor den virkelige ledelse af rederiet hat sit sæde.

Eksempel: Et rederi transporterer udstyr til boreplatformer, som ligger i det tyske offshoreområde. Rederiet har et havnekontor i Bremen, men rederiet føres fra et kontor i Danmark. En sømand, som er om bord på et skib af dette rederie, bor i Danmark. – Udelukkende Danmark har beskatningsretten. Det er ikke nøvendigt, at anvende credit- eller eksemptionslempelse (art. 24), idet kildestaten ingen beskatningsret har.

Stk. 6: Boreplatform, gevinst ved ophør af skattepligten
Stk. 6 omhandler den følgende situation: Et selskab fra stat A (bopælsland) har et fast driftssted i stat B (driftsstedland) som omfatter en olieplatform. Skattepligten af resultatet af boreplatformen (stk. 3) ophører. Mht. art. 13 stk. 2 skulle driftsstedlandet egentlig have beskatningsretten i samhæng med ophør af skattepligten. Denne beskatningsret bliver begrænset til den foretagene nedskrivning.